Meningspunktet: Mit halve år på Danmarks digitale landsbytorv
Af Brian Poulsen | Februar 2026
Da denne hjemmeside er min private platform for tanker og artikler, synes jeg, det er på sin plads at dele en beretning om noget, der on/off har fyldt en del i min digitale bevidsthed det seneste halve år. Det handler ikke om storpolitik, men om vores fælles digitale færden her i Danmark.
Jeg har i mange år fungeret som iagttager på de sociale medier. Jeg har haft profiler på Facebook, X, Bluesky og Reddit. Jeg har set tonen blive hårdere, algoritmerne mere aggressive og indholdet mere og mere styret af, hvad der kan fastholde os i sekunder, snarere end hvad der giver mening i minutter. Jeg er her ikke for at snakke med gud og hver mand; jeg er her for at observere, følge med og indhente viden uden at skulle filtrere gennem hære af bots og anonyme trolde.
Derfor spidsede jeg ører, da jeg i sommeren 2025 hørte om et nyt projekt: Meningspunktet.dk.
Præmissen var dragende: Et dansk socialt medie, verificeret med MitID, data opbevaret sikkert på DTU’s supercomputere, og en vision om “digital suverænitet”. Ingen reklamer, ingen tracking. Jeg skrev mig på ventelisten med det samme, og i juli 2025 fik jeg adgang som beta-tester.
Nu skriver vi februar 2026. Jeg har været der, jeg har slettet min profil, og nu er jeg vendt tilbage igen. Dette er historien om hvorfor.
Visionen om det rene internet
Når man første gang logger ind på Meningspunktet, bliver én ting meget tydelig: Det her er ikke venstrehåndsarbejde.
Tue og Jakob Oxenvad, brødrene bag projektet, driver til daglig et professionelt webbureau, og det kan ses.
Brugerfladen er lækker. Designet er roligt, nordisk og moderne. Det er bygget med en æstetisk sans, som mange internationale giganter kunne lære noget af.
Visionen, som især Tue Oxenvad har båret frem i medierne, er lige så smuk som designet: At skabe et rum uden støj fra udenlandske aktører, hvor vi er borgere frem for produkter.
Kigger man på deres offentlige “roadmap” – altså planen for fremtiden – er ambitionerne intet mindre end europæiske.
I “Version 4.1” drømmer de om at udvide til Tyskland, Frankrig, Polen og en lang række andre lande. Dette efter Norden og de Skandinaviske lande.
De arbejder også på avancerede “AI-deklarationer”, så man altid ved, om et billede er ægte eller genereret af en computer. Det er selvfølgelig visionært, men det er også rettidig omhu. EU’s omfattende AI Act (AI-forordningen) stiller netop nu krav om, at AI-genereret indhold skal være maskinlæsbart og tydeligt deklareret for brugerne. At se et lille dansk site tage den slags alvorligt fra starten og bygge det ind i kernen af systemet, er positivt – for hvor mange andre steder ser vi ikke blind “copy-paste” fra ChatGPT uden kildekritik?
Men der er langt fra vision til virkelighed, når man kun er to mand på kontoret.
To mand og en kæmpe opgave
Det er her, mine overvejelser om projektets bæredygtighed opstår. For mens Tue tegner de store linjer, sidder Jakob og skal kode det hele fra bunden. Og opgaven er monumental.
De har kastet sig ud i et projekt, der normalt kræver hundredvis af udviklere. Det har betydet, at vi som brugere har oplevet en platform, der ofte har føltes som en byggeplads, hvor arkitekten stadig tegner, mens murerne arbejder.
Et eksempel var lanceringen. Den blev udskudt, fordi virkeligheden ramte i form af Navne & Adressebeskyttelse (NAB). Pludselig stod de med en teknisk udfordring omkring MitID-verificering af beskyttede borgere, som systemet ikke var gearet til. Det er den slags “usynlige” forhindringer, der dræner ressourcer, når man er et lille team.
Da privatlivet blev for offentligt – og rettet igen
Som beta-tester har jeg ikke bare set på; jeg har deltaget aktivt i at forme platformen. En af de episoder, der står klarest for mig, handler om privatliv.
Jakob havde implementeret en “Aktivitetsliste”. Teknisk set en smart funktion, hvor man kunne se en historik over brugernes adfærd. Problemet var bare, at den var offentlig. På et site, hvor folk logger ind med deres rigtige navn via MitID, var det en dealbreaker for mig, at enhver kunne overvåge min færden i detaljer.
Jeg skrev et skarpt indlæg i Medborgerpanelet 🌱
– sitets forum-gruppe for brugerinddragelse. Jeg kaldte det en “korrigering”. Jeg gjorde det klart, at hvis den funktion ikke blev valgfri, så var jeg fortid på platformen. Det var ikke ment som en trussel, men som en principiel nødvendighed.
Reaktionen fra brødrene var forbilledlig. Der var ingen “corporate bullshit”-svar eller langsommelige processer. De to brødre forstod alvoren. Næste morgen var de tidligt oppe, og i løbet af formiddagen var funktionen ændret. Nu er der en knap: “Slå denne indstilling til, hvis du ønsker at give tilladelse til, at andre personer skal kunne se din aktivitetsliste”.
Det viste mig, at de lytter. De er dedikerede fagfolk, der nogle gange bare ikke kan overskue alle konsekvenser, før brugerne påpeger dem.
Kampen mod den sure smiley
Det samme ønske om dialog så man, da jeg startede en debat om “negative reaktioner” – altså muligheden for at give sure smileys eller “broken hearts”. Tue greb bolden og oprettede en dedikeret gruppe med titlen “Debatgruppe om emojis og reaktioner“.
Her kom Frederikke, der fungerer som en slags frivillig insider og hjælper med supporten, med et fremragende forslag. Hendes idé var at nytænke hele måden, vi reagerer på. I stedet for følelser (sur/glad), burde reaktioner vise intentionen med en kommentar. Hun foreslog kategorier som:
- ⚖️ Anden mening
- 📏 Nuance
- ❓ Spørgsmål
- 👥 Støtte
- 💡 Idé
Det er en genial tanke, der kunne ændre debatkulturen markant væk fra det Facebook-agtige følelsesudbrud. Desværre viser det også projektets bagside: Stilstanden. Selvom forslaget er godt, og tegningerne var lavet, er der ikke sket noget siden. Ikke af uvilje, men formentlig af ren og skær overbelastning. De gode idéer hober sig op, mens brødrene kæmper for at holde driften kørende.
Det store datatab og min exit
I november 2025 ramte bunden dog. På trods af, at data ligger på de fine servere hos DTU, skete det utænkelige: Alle billeder på sitet forsvandt. Backup-rutinerne havde svigtet.
For mig, der havde brugt tid på at lave billedbårne indlæg, betød det, at mine tekster pludselig stod som meningsløse fragmenter uden deres visuelle kontekst.
Jeg traf en velovervejet beslutning. Jeg gad ikke bruge tid på at genskabe indholdet, og jeg ønskede en pause. Derfor slettede jeg min profil. Det var en rationel oprydning; når billederne alligevel var væk, kunne jeg lige så godt fjerne de nu “tomme” tekster ved at lukke profilen helt ned. Samtidigt oplyste jeg, at jeg ville komme tilbage igen engang i det nye år (2026).
En sund kultur: Det er okay at starte forfra
Og her er vi ved en vigtig pointe, som jeg har taget med mig: Det er okay at slette sin profil. På Facebook kører jeg nok på min 4. eller 5. profil gennem årene. Vi skal væk fra tanken om, at en digital profil er et livslangt ægteskab.
Nu, i februar 2026, har jeg oprettet en profil igen på Meningspunktet. Hvorfor? Fordi jeg var nysgerrig. Jeg ville se, om de havde fået styr på tingene, og om mine gamle data rent faktisk var slettet (det var de – en stor ros til deres overholdelse af GDPR). Så i bund og grund var det også en test – en beta-test, for at se om den del fungerede efter hensigten og loven.
Den ubesvarede forretningsmodel
En anden grund til, at jeg vendte tilbage, var min bekymring om økonomien. Kan det her overhovedet løbe rundt? Meningspunktet skal leve af, at virksomheder, organisationer, medier og politiske partier betaler for at være der, og længe har den funktion stået som “Kommer Snart”.
Billetlugen er simpelthen ikke bygget endnu. De har skabt et utroligt flot klubhus til os brugere (som er gratis), men de funktioner, der skal sikre brødrene smør på brødet, mangler.
Support-ticket systemet er stadig heller ikke helt i mål – eller det er i beta-mode, og virksomhedsprofilerne lader vente på sig.
Men lige nu sker der faktisk noget. Døren er ved at gå op. Inden for de sidste dage har jeg set de første “Verificeret”-badges dukke op hos andre end privatpersoner. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har oprettet sig, og der er nu omkring 10 registrerede virksomheder og organisationer.
Det er små skridt, men det er de vigtigste skridt. Hvis de kan få uddannelsesinstitutioner, medier og virksomheder ind i folden, så er der pludselig en forretningsmodel, der kan betale for serverpladsen – og forhåbentlig for en ekstra programmør til at hjælpe Jakob.
Hertil skal det nævnes, at prisen for at være med som organisation ser ud til at lande på omkring 250 kr. om måneden. Det er en pris, hvor selv den lokale antenneforening eller det lille menighedsråd kan være med. Det bekræfter visionen om et bredt, folkeligt fundament frem for en elitær klub for store C20-virksomheder.[ Hvad koster det? ]
Det er et kapløb mod tiden. Kan de nå at kode forretningsdelen færdig, før kræfterne eller økonomien slipper op?
OBS: Lad være med at lede i App Store
Før du griber telefonen, skal du vide én ting, som har fået mange til at falde fra i svinget: Meningspunktet har ikke en app.
Du finder den hverken i Google Play eller App Store. Brødrene har valgt at satse 100% på en browser-baseret løsning (i hvert fald indtil videre). For mig, der altid foretrækker PC, tastatur og storskærm, er det intet problem – tværtimod. Men for flertallet, der lever deres liv gennem apps, er det en barriere, man lige skal over.
Løsningen? Du skal gå ind på sitet via din mobilbrowser og vælge “Føj til hjemmeskærm”. Så får du et ikon, og sitet fungerer stort set som en app. Men det kræver, at man ved det – ellers leder man forgæves og giver op, før man overhovedet er kommet ind.
Dommen: Giv det et skud (du kan altid slette det igen)
Meningspunktet er ikke færdigt. Det er en byggeplads, men det er den pæneste og mest sympatiske byggeplads på det danske internet.
Tonen er (for det meste) ordentlig. Robotterne er væk. Og bag skærmen sidder to mennesker, Tue og Jakob, som tør sige: “Vi er ikke sikre på noget, men nu er vi startet og vi tillader os selv at være i tvivl og fejle. Det er ikke vigtigt, om vi rammer plet første gang. Det er vigtigt, at vi forsøger.”
Den ærlighed er værd at støtte. Vi, der sidder udenfor og kigger ind, har let ved at dømme. Men det er brødrene, der har sat hånden på kogepladen.
Så her er min opfordring til dig, der læser med: Smut ind på Meningspunktet.dk og opret en profil. Kig dig omkring. Måske er det noget for dig, måske er det ikke. Lige nu er der lidt stille, dog med stadig flere nye menings-opslag hver dag.
Og hvis det ikke fænger? Så sletter du bare profilen igen. Det gjorde jeg. Og nu er jeg tilbage. Det er det, der er friheden ved et system, hvor du ejer dine egne data (modsat Facebook).
Jeg bliver hængende lidt endnu. Mest for at holde øje med, om de husker at tage backup næste gang – og fordi jeg trods alt håber, at det lykkes dem at bygge det stillads færdigt, som lige nu holder sammen på drømmen om et bedre socialt medie.
Slutteligt, så brug følgende link til at skabe dig et overblik over ny aktivitet og nye meningsopslag – det leder dig nemlig direkte ind i Opdag opslag for hele Danmark, som giver dig det totale overblik uden du behøver at følge nogen: https://meningspunktet.dk/discover?filter=opinions&opinionsPage=1
Tekster, screenshots og logoer i denne artikel anvendes udelukkende til dokumentation og illustration som led i en ”kritisk” (vurderende) anmeldelse af websitet. Brugen sker med afsæt i citatretten i den danske Ophavsretslov (§ 22) i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet med denne artikel efter Ophavsretslovens regler om citat og gengivelse til oplysende formål.